previous arrow
next arrow
Slider

ORKESTER- FESTIVALEN

Årlig koncertdag med orkestermusik for alle aldre

17. marts 2019 er Orkesterfestivalen tilbage i DR Koncerthuset. Og det er helt gratis

HVEM: Alle er velkomne som publikum

HVOR: DR Koncerthuset, Emil Holms Kanal 20, København

HVORNÅR: Søndag den 17. marts 2019, 10.00 – 19.00

PRIS: Der er fri adgang til alle koncerter hele dagen.

TILMELDING FOR ORKESTRE: Er ikke længere mulig for 2019

PROJEKTLEDER: Mette Dahl Trudslev

LÆS MERE
Orkesterfestivalen er Musik & Ungdoms store klassiske festdag for talentfulde børn og unge, der kommer fra nær og fjern for at spille sammen det bedste, de har lært.

Ungdomssymfoniorkestre – store og mindre – er med, ligesom mindre strygerensembler og ungdomskor på alle niveauer.

Der er gratis adgang hele dagen med 4 nye koncerter i timen på 4 forskellige scener i DR Koncerthuset. Som gæst kan du gå til og fra koncerterne, uanset om du vil blive hele dagen eller bare lytte i fem minutter.

I foyeren er der fuld knald på de musikalske aktiviteter, hvor alle kan være med.

Hvert år sætter vi særligt fokus på et af de mere sjældne instrumenter i orkestret. I 2019 er valgt faldet på valdhornet. Du kan læse meget mere om det, som vi har valgt at kalde  “Den Store Valdhornfest” HER

 

KORPROJEKT

Musik & Ungdoms årlige højdepunkt for unge sangere

KorProjekt er en begivenhed, hvor sangglæden og smilene luftes i et kæmpekor – først til workshops og senere til en afsluttende koncert på Plænen til Musikskoledage i Tivoli.

HVOR OG HVORNÅR:

Øvecamp: 23. marts i Sorø

Øvecamp: 30. marts i Aarhus

Koncert: 26. maj 2019 på Plænen i Tivoli

PROJEKTLEDER: Julie Koch

LÆS MERE
I 2019 sørger vores instruktører Bonnie Denise Christiansen og Camilla Elving Hyttel for et spændende korforløb, der både byder på noget kendt og trygt, men også kommer til at udfordre deltagerne på deres musikalske udtryk. Årets tema er: SKAM (tv-serien)

Mission:
– at inspirere til andre og nye måder at arbejde med stemme, krop og musik – at give de unge sangere mulighed for at skabe kontakter på tværs af landet – at styrke kor-ånden blandt de unge sangere – at give alle deltagere en koroplevelse for livet!

MUSIKSKOLE-
DAGE I TIVOLI

Danmarks største event for musikskoleelever

Uanset hvilke musikgenre, du sværger til, er der helt sikkert noget for dig og dine ører, når Musikskoledage i Tivoli åbner dørene for Danmarks største landsdækkende event for musikskoleelever.

En weekend i musikkens tegn med deltagelse af musikskoler fra hele landet, og en weekend, hvor 5.000 unge, talentfulde elever får prøvet sig selv af foran et publikum.

HVEM:  Alle landets musikskoler

HVOR: Tivoli i København

HVORNÅR: 25. og 26. maj

PROJEKTLEDER: Dan Johnsen

LÆS MERE

Musikskoledage i Tivoli er – nu for 30. sæson i træk – det eneste landsdækkende arrangement for musikskoleelever, og projektet er fortsat musikskolelivets største, årlige event for de danske musikskoler; en weekend fyldt med musik fra 15 scener.

I 2019 forventer vi deltagelse af over 5000 musikskoleelever.

I forbindelse med musikskoledagene afvikles ca. 250 koncerter på en enkelt weekend.

Vi benytter Tivolis eksisterende spillesteder, og opsætter yderligere scener rundt omkring i Den
Gamle Have.

Man kan opleve musik i alle mulige genrer: Blues, Caribisk, Crossover, Folk, Funk, Heavy Metal,
Indie, Jazz, Kammermusik, Klassisk, Klezmer, Latin, Musical, New Orleans, Pop, Rhythm ‘n’ blues,
Rock, Soul, Swing & Tango!

Projektet forventes at blive overværet af omkring 50.000 tilskuere – heraf mange internationale
gæster.

Tivoli stiller hvert år sine scener, med tilhørende lyd- & lysteknikere, vederlagsfrit til rådighed og
hjælper med planlægning/afvikling.

Arrangementet gennemføres ved hjælp af en stor, frivillig arbejdsgruppe.

Musikskoledage i Tivoli er et selvstændigt projekt med sekretariat hos Musik & Ungdom,
og blev i 2018 støttet af Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, BUPL’s Solidaritets- og Kunstpulje,
Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden, Gangstedfonden, Lemvig-Müller Fonden, Nordea-
fonden, Ole Kirk’ s Fond, Simon Spies Fonden, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, Toyota-
Fonden og Tuborgfondet.

VESTERLUND MUSIKKURSUS

Sommerkursus for unge orkester-musikere

På Vesterlund har unge orkestermusikere mulighed for at dele deres spilleglæde med andre musikglade unge i en hel uge. Man bliver hurtigt en del af det musikalske fællesskab, og det binder deltagerne sammen på tværs af hele landet.

HVEM:  13 til 20 år

HVOR: Vesterlund Efterskole, Give

HVORNÅR: 30.juni til 6. juni 2019

TILMELDING: Åbner 7. januar

PROJEKTLEDER: Mette Dahl Trudslev

 

LÆS MERE
På Vesterlund har unge orkestermusikere mulighed for at dele deres spilleglæde med andre musikglade unge i en hel uge.

Man bliver hurtigt en del af det musikalske fællesskab, og det binder deltagerne sammen på tværs af hele landet.

Alle i alderen 13-20 år, som har lyst til at prøve kræfter med strygeorkester, symfoniorkester, harmoniorkester og/eller bigband er velkomne. Formålet er både at udvikle det tekniske niveau og den musikalske horisont, samt at skabe rammerne for de enestående sociale relationer, der knyttes på kurset.

Repertoiret er varieret og spændende.

Vesterlund Musikkursus arrangeres i samarbejde med DAO og DAOS

ETHNO DENMARK

Musikalsk kulturmøde mellem unge musikere fra hele verden

Som Musik & Ungdoms internationalt mest aktive projekt er Ethno Denmark et unikt musikalsk kulturmøde mellem unge talentfulde musikere fra hele verden.

Musikerne, som er i alderen 18-30 år, mødes i 10 dage og udveksler deres hjemlands folkemusik med efterfølgende gratis koncerter i lokalområdet.

HVORNÅR: 26. juli til 4. august 2019

HVEM: 16 til 30 år

HVOR:  CulturArte, Glamsbjerg, Fyn

PROJEKTLEDERE: Simon Voigt og Ivalo Parpst Frederiksen

LÆS MERE

Ethno Denmark er et nationalt musikstævne, i et stort internationalt folkemusik netværk.

I 2018 bliver der på verdensplan afholdt 19 Ethno stævner i 19 forskellige lande, verden over. Ethno Denmark afholdes for niende gang, 26. juli til 4. august 2019 i Kulturhuset CulturArte, i Køng på Vestfyn.

Ethno stævnet giver en unik mulighed for at engagere sig i musik på en måde, der er præget af respekt, generøsitet og åbenhed. Kernen i Ethno pædagogikken er dens demokratiske peer-to-peer learning-tilgang, hvor unge lærer hinanden musikken, fra deres egne lande og kulturer. De forskellige workshops ligger fokus på læring efter gehør, samarbejde og nyskabelse. Dette skaber et afslappet og sjovt miljø, som er inkluderende, fremmer gensidig respekt, styrker musikalsk dygtighed og selvtillid.

Ethno Denmark er et af de mindre stævner med plads til max 30 deltagere. Stævnets størrelse giver deltagerne plads og ro, til at kunne fordybe sig, komme hinanden ved og skabe ny musik sammen.

 

NEW MUSIC DAYS

Komponist-workshop for børn og unge med mod på nye og friske toner

Idéen er at sætte ny musik og ikke mindst børn og unges egen musikalske skaben på dagsordenen. New Music Days støttes bl.a. af Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA’s Kulturelle Midler.

HVORNÅR: 

Randers: 30. januar + 1. og 2. februar 2019 i Randers i samarbejde med Randers kunstmuseum.

Varde: 21. – 23. november 2019 i samarbejde med Esbjerg kammerensemble. 

PROJEKTLEDER: Julie Koch

LÆS MERE
Eleverne inddeles i grupper, hvor de udforsker og opfinder nye musikalske og instrumentale sammenhænge og udtryksformer sammen med professionelle komponister.  Komponisterne fungerer som vejledere og inspiratorer for elevernes idéer, eksperimenter og indspil. Nysgerrighed og leg er udgangspunktet, og det er eleverne selv, der skaber musikken.
I  begyndelsen af 2019 er New Music Days for talentlinjen på både rytmisk og klassisklinje på Randers Musikskole.

New Music Days har indgået et samarbejde med Randers Kunstmuseum. Eleverne og kunstnerisk leder Østen Mikal Ore besøger museet onsdag  30. januar, hvor de introduceres til den kunst, som de skal hjem og skabe værker til den følgende weekend.

Komponist Mette Nielsen vil sammen med Østen undervise og inspirere. Søndag 3. februar afsluttes projektet på Randers Kunstmuseum med en koncert for alle interesserede, hvor musikken præsenteres sammen med de værker, der har inspireret.

     

ELEKTRONISK MUSIK PÅ IPAD

Workshopforløb i Nordjylland

Den elektroniske musikskole Rumkraft og Musik & Ungdom er gået sammen om at tilbyde workshops i elektronisk musik for elever og musikundervisere på kultur- og musikskoler i Nordjylland.

Mange børn er teknologisk kompetente. Med dette projekt kan børnene udnytte denne viden og samtidig få adgang til en helt ny verden af musik i alle genrer.

iPad’en benyttes som instrument til at komponere og udøve musik, DJe eller programmere.

I oktober 2018 var vi to dage i Rebild. Du kan se, hvordan det gik, i videoen her på siden. 

HVORNÅR: Datoer for 2019 er ikke fastsat

HVOR: Frederikshavn og Aalborg

PROJEKTLEDER: Christina Al-Aani

LÆS MERE
Projektet består af en workshop for musikundervisere fra mindst seks af regionens musik- og kulturskoler samt tre workshops for elever.

Projektet arrangeres i samarbejde med musikskolen Rumkraft., der tilbyder undervisning inden for elektronisk musik i København.

Rumkraft tilrettelægger undervisningen, så den både tilgodeser nybegyndere, øvede, piger, drenge, børn og voksne.

Der er fokus på det udøvende og legende mere end det abstrakte og tekniske. Kursisterne får lov at lege og eksperimentere i en tryg og åben atmosfære.

TRIVSEL VIA MUSIK PÅ SKOLESKEMAET

Musik & Ungdom, Lolland Musikskole, Byskolen i Nakskov og Ensemble Storstrøm har etableret et stærkt samarbejde og startet dette projekt op medio august 2018.

Formålet er at benytte musik som metode og dermed forbedre både social trivsel og faglighed i en 3. klasse på Byskolen.

Det er målet, at børnene skal opleve succes, passion, respekt og tryghed, og at oplevelserne får en afsmittende effekt på deres liv udenfor orkestret og dermed på deres generelle trivsel samt på deres faglige og sociale formåen i skolen.

PROJEKTLEDER: Christina Al-Aani

LÆS MERE
Lærerne arbejder med børnenes sociale udvikling, identitet og selvværd med udgangspunkt i en dialektisk forståelse af forholdet mellem musikken og det sociale.

Fællesskab er den bærende faktor, i højere grad end det er tilfældet i traditionel instrumentalundervisning.

Projektet kan rumme alle elever med de særlige egenskaber og udfordringer, de har. Klassen udvikles dermed i en retning, der giver bedre faglige resultater.

  • Børnene skal opleve glæde og inspiration og derved træne kreativitet
  • Børnene skal lære at sidde stille og lytte til hinanden og derved træne samarbejde
  • Børnene skal øve sig og blive bedre og derved opleve øget selvværd
  • Børnene skal spille koncerter i lokalområdet, så både elever, forældre og lærere oplever større sammenhold og netværk

Ensemble Storstrøm er rollemodeller for, hvad samarbejde, disciplin, nysgerrighed, passion og klassiske værker kan føre med sig.

Ensemble Storstrøm består af otte professionelle musikere, der sammen med eleverne både skal øve og spille koncerter.

Andre projekter

BRASS CROSSING BORDERS

Danmarks bedste og hyggeligste sommerkursus, hvor alle messingkvintettens instrumenter er repræsenteret.

Kurset henvender sig til rutinerede amatørmusikere, MGK-elever samt studerende ved musikkonservatorier og interesserede ambitiøse instrumentalelever.

NYSS

NYSS er en musikstafet for yngre strygere i de nordiske lande. Staffetten går på tur mellem de nordiske lande. I 2018 lagde NYSS vejen forbi Danmark, og næste år er det Sveriges tur til at være vært.

Læs mere HER

 

OM OS

Musik & Ungdom har et ønske om at musik skal være en del af børn og unges liv, fra de er helt små. Derfor arbejder vi målrettet på at styrke glæden ved musik gennem en række projekter på tværs af genrer og kommunegrænser.

KONTAKT

Sekretariat:
Christina Al-Aani

Farvergade 27A, 2. sal
DK-1463 København K
+45 3613 3535

CVR: 2925 0510

Åbningstider: 

Mandag-onsdag 9-16

PRISER