NEW MUSIC DAYS 2026

Komponist-workshop for unge musikskoleelever med mod på nye og friske toner
Dato: lør. 28.11 kl. 10.00 – 17.00 + lør. 27/2 2027 kl. 10.00 – 17.00
Sted: Kolding

Tema: MUSIK TIL TIDEN!
Hvordan opfatter vi tid i musik og hvordan afspejler musikken, den tid den er skabt i? Og hvordan opfattes tiden som fænomen, når man som ung skal manøvrere mellem den digitale lyn-tid og den analoge gammel-tid? 
Vi møder komponisten Lil Lacy, der for tiden er huskomponist i Sønderjyllands Symfoniorkester, og som bruger meget tid på at komponere, eksperimentere og skabe ‘musikalske tidsrejser’ med sin musik!
Eleverne får inspiration til selv at skabe sin egen musik, som mellem de to workshop-dage netop får tid til at vokse og blive klare til de endelige fremførelser. Til de instrumentale eksperimenter møder eleverne den prisbelønnede saxofonist Anja Nedremo.
Vejledere:
Komponist: Lil Lacy
Musiker: Anja Nedremo
EMOL-underviser: Henrik Pahlke
Kunstnerisk leder: Østen Mikal Ore 
Projektleder: Julie Tandrup Kock, Musik & Ungdom 

Kontakt vores projektleder Julie Tandrup Kock for mere information.

 

Publikation om NEW MUSIC DAYS

Overvejer din Musik- og Kulturskole at deltage i NEW MUSIC DAYS? Eller er du bare nysgerrig på projektets indhold? Læs vores publikation og få et kreativt indspark og en række pædagogiske metoder til at undervise musikskolelever i komposition.