Ethno Youth 2026

Ethno Youth er et 4-dages sommerstævne for børn
mellem 13-17 år, der elsker musik, dans og fortællinger fra hele verden.

I løbet af stævnet kommer du til at møde folkemusikere fra forskellige dele af verden. Vi dykker ned i deres historier og musik. Kom med til 4 dage med dans, sang, spil, kreativitet og kulturelle fortællinger fra nær og fjern. På stævnet sidste dag slutter vi af med en koncert i Kulturhuset CulturArte, hvor forældre og andre publikummer er inviteret. Vi skal spille koncert sammen med Ethno Denmark – folkemusikere i alderen 18-30 år fra hele verden. Hvis du allerede spiller et instrument, hjælper vi dig med at lære de nye melodier på dit instrument, på det niveau du er kommet til. Det vigtigste for at deltage er, at du har lyst til at være med. Vi spiller og lærer alt på gehør hele ugen. Dvs. man behøver ikke kunne læse noder for at være med.

Praktisk info

Undervisning og overnatning foregår på Køng Friskole, Fåborgvej 15, 5620 Glamsbjerg og på kulturhuset Culturarte fra tirsdag d. 7. juli kl. 10 til fredag d. 10. juli kl. 20.30. 

Pris er kr. 500 som dækker undervisning, forplejning og overnatning.

OBS: Det er muligt at søge om friplads ved tilmelding.

Projektleder: Stenia Degas

Instruktører: Xiame Degas, Torbjørn Eika og Mia Guldhammer

Tilmelding og evt. spørgsmål sendes til Stenia Degas på info@culturarte.dk

Frivillige forældre 

For at få det bedste stævne har vi brug for frivillige forældre til at tage sig af opgaver med klargøring og oprydning omkring måltider og transport til koncerter. Vi håber, at nogle forældre til deltagerne har lyst til at have denne oplevelse sammen med os. Hvis du/I som forældre har lyst til at være frivillige, kan I skrive det i tilmeldingen.

Ethno Kids 2023

Ethno Denmark og Ethno Kids øver til weekendens 3 koncerter i Assens, på Culturarte og i Svendborg. Ethno Kids blev afholdt d. 5.-8. juli 2023

Ethno Kids Flyer 2023