KorProjekt
Musik & Ungdoms årlige højdepunkt for unge sangere
KorProjekt er en begivenhed, hvor sangglæden og smilene luftes i et kæmpekor – først til workshops og senere til en afsluttende koncert på Plænen til Musikskoledage i Tivoli.
HVOR OG HVORNÅR:
Korstævner:
24. april 2021: Ringsted
8. maj 2021: Aarhus
Koncert:
5. juni 2021: København
Målgruppe: 12 til 18 år
ÅRETS TEMA:
Stevie Wonder, Michael Jackson, Kate Bush, Sanne Salomonsen, Billie Eilish, Mozart, Schubert… Mange af de helt store musikere gennem tiderne har fået deres gennembrud som ganske unge.
I KorProjekt 2021 skal vi lave musik af nogle af de komponister, der blev stjerner allerede som teenagere.
Vi skal rundt i verden, rundt i tiden og rundt i genrene, for sangene har kun én ting til fælles: De er udtænkt af et ungt menneske, der også er en stor kunstner!
Vi sender alle kor-arrangementer til jer i januar, så I kan øve hele foråret.
I deltager i en workshop en lørdag i maj med det halve kor i henholdsvis øst- eller vestdanmark (formodentlig Aarhus og Ringsted)
I deltager endnu en hel lørdag i det store kor i København i juni. Generalprøve i DGI byen om formiddagen og koncert på Plænen i Tivoli om eftermiddagen.
PRIS: 200 pr. deltager (300 for ikke-medlemmer)
I kommer gratis i Tivoli og får turpas med rabat.
PROJEKTLEDER: Julie Tandrup Kock
MISSION: - at inspirere til andre og nye måder at arbejde med stemme, krop og musik - at give de unge sangere mulighed for at skabe kontakter på tværs af landet - at styrke kor-ånden blandt de unge sangere - at give alle deltagere en koroplevelse for livet!
KorPojekt måtte desværre aflyses
- men vi har en fantastisk plan b...
Tour de Danmark
2020 får en noget anderledes form end tidligere... Korene plejer at komme til os, men i år kommer vi til dem med en indsprøjtning af inspiration.
-
4. november 2020 afholdes workshop i Odense for tre musikskoler:Faaborg-Midtfyn Musikskole, Odense Musikskole ogKulturskolen Syddjurs.

2019: I 2019 sørgede vores instruktører Bonnie Denise Christiansen og Camilla Elving Hyttel for et spændende korforløb, der både bød på noget kendt og trygt, men også udfordrede deltagerne på deres musikalske udtryk. Årets tema var: SKAM (tv-serien)