Tidligere projekter
Elektronisk musik på iPad
2018 – 2022
Den elektroniske musikskole Rumkraft og Musik & Ungdom har lavet et samarbejde om at tilbyde workshops i elektronisk musik for elever og musikundervisere på musikskoler i Nordjylland.
I dag er mange børn teknologisk kompetente, og i projektet fik vi udnyttet børns viden og færdigheder, samtidig fik de adgang til en helt ny verden af musik i alle genrer.
iPad’en blev benyttet som et instrument til at komponere og udøve musik, dj’e eller programmere. Projektet bestod af workshops for både musikundervisere og elever.
Rumkraft tilbyder undervisning inden for elektronisk musik i København og tilrettelægger musikundervisning, der både tilgodeser nybegyndere, øvede, piger, drenge, børn og voksne. Der er fokus på det udøvende og legende mere end det abstrakte og tekniske. Kursisterne får lov at lege og eksperimentere i en tryg og åben atmosfære.
Sammen med Rumkraft deltog vi på Orkesterfestivalen 2019 i DR Koncerthuset
Vi har afholdt workshops i Rebild, Ålborg og Frederikshavn
Trivsel via musik på skoleskemaet
2018 – 2019
Musik & Ungdom, Lolland Musikskole, Byskolen i Nakskov, Blæsenborgskolen i Maribo og Ensemble Storstrøm har afsluttet et stærkt samarbejde, der har sat musik på skoleskemaet på Lolland gennem 1½ år. Projektleder til dette projekt var Christina Al-Aani.
Formålet var at benytte musik som metode og dermed forbedre både social trivsel og faglighed i 3. klasserne på de to skoler. Det var målet, at børnene skulle opleve succes, passion, respekt og tryghed, og at oplevelserne skulle have en afsmittende effekt på deres liv udenfor orkestret og dermed på deres generelle trivsel samt på deres faglige og sociale formåen i skolen. Projektet var en stor succes.
Læs om vores erfaringer i rapporten – Trivsel via musik på skoleskemaet
Projektet er gjort muligt ved støtte fra