
OPEN CALL
Bliv en del af Musik & Ungdoms bestyrelse!
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge gennem musikken? Har du erfaring med ungeinddragelse, musik- og kulturbranchen eller forretningsudvikling? Så er det måske dig, som Musik & Ungdom søger!
Musik & Ungdom skaber fællesskaber og fremmer kreativitet på tværs af grænser, genrer og interesser. Vi inspirerer, uddanner og styrker den næste generation af kreative sjæle – og nu har du chancen for at være med til at sætte retningen for vores arbejde.
Hvem søger vi?
Vi leder efter engagerede ildsjæle og bestyrelsesmedlemmer, der:
- Brænder for musik, kultur og unge
- Har erfaring med musik- og kulturbranchen, forretningsudvikling eller ungeinddragelse
- Gerne er under 30 år – vi vil have unge talenter med!
Hvad indebærer det?
Som en del af bestyrelsen får du mulighed for at præge Musik & Ungdoms udvikling. Vi forventer, at du:
- Deltager i fire årlige bestyrelsesmøder
- Er engageret mellem møderne – svarer på mails og forbereder dig
- Bidrager aktivt til at omsætte vores strategi til konkrete handlinger – første opgave bliver at udarbejde en handleplan for vores nye strategi
Interesseret?
Bestyrelsen vælges på vores landsmøde den 7. maj 2025 og vi vil gerne høre fra dig senest d. 30. april 2025. Send en kort ansøgning med en beskrivelse af dig selv og din motivation for at gøre en forskel igennem musikken.
Vær med til at forme Musik & Ungdoms fremtid og skabe stærke musikalske fællesskaber for børn og unge!