fbpx

Musik & Ungdom-prisen

Med Musik & Ungdom-prisen ønsker vi at hylde de unge kræfter, som gør en forskel for musikken og kunsten i og omkring de danske musik- og kulturskoler

I 2020 uddelte vi prisen for første gang. Vi gør det igen i år, hvor vi ønsker at hylde engagerede unge, der har gjort noget særligt for at holde gejsten oppe under corona-krisen eller har lavet et eller flere super fede virtuelle projekter.

Det er muligt at indstille til prisen fra til 1. maj 2021.

Prisuddeling 2020

I 2020 uddelte Musik & Ungdom for første gange Musik & Ungdom Prisen. Det var ikke nemt at vælge mellem de gode indstillinger, men prisen gik til Sebastian Dahl Pedersen fra Ballerup musik- og kulturskole, BAMUK

Sebastian Dahl Pedersen: Elev på talentlinjen, han spiller guitar, klaver og synger. Han er 23 år.

Hjertelig tillykke til Sebastian, der ved prisoverrækkelsen modtog et diplom og et gavekort til Ticketmaster.

Indstillingen: Sebastian er en ægte lokal ildsjæl, der med sin optimisme og gåpåmod bidrager til et mere mangfoldigt, sprudlende og vedkommende liv for unge i Ballerup. Hans store ambitioner, humør og drivkraft smitter af og gør alle omkring ham mere motiverede. Han er entreprenant, og han formår at
kombinere sin egen artistiske karriere med at hjælpe andre talenter frem.

Sebastian har lagt tusind og atter tusindvis af frivillige timer til fordel for Ballerups musik- og ungdomsliv.
Sebastian engagerer sig i Ballerup på tværs af musikskole, spillested, ungdomsråd, kulturhus og sågar Unisef, hans vision er at samle kulturen, fordi musik og kultur er så berigende for både individ og fællesskab. Som frivillig hjælper han andre med at forløse deres potentiale og komme videre med deres musik, og han arbejder med at præsentere nye unge musiktalenter på de lokale scener.

For Ballerup musik- og kulturskole er Sebastian et energisk og imødekommende omdrejningspunkt der investerer energi og hjælper både store og små omkring sig. 

Om prisen:

Bag prisen står Musik & Ungdom.

Der uddeles én pris

Der kan indstilles både enkeltpersoner og grupper

Prismodtageren/prismodtagerne skal være under 30 år.

Prisens formål er at hylde unge frivillige kræfter, som gør en forskel for musikken og kunsten i de danske musik- og kulturskoler, i lokalsamfundet omkring musik- og kulturskolen eller til arrangementer.

De mange frivillige, der er tilknyttet Musik & Ungdoms projekter, kan naturligvis også indstilles til prisen.

Alle kan indstille unge til prisen: Forældre, lærere, musik-/kulturskoleledere og – bestyrelser samt unge selv.

Prisen skal sætte fokus på glæde og gode initiativer og give grobund for et inspirerende netværk af kreative entreprenante unge.

Kriterierne kan bl.a. være:
– at lykkes på trods af dårlige odds
– at turde tænke ud af boksen i arbejdet med arrangementer
– at sprede glæde og inspiration
– at tage initiativ og være entreprenant og fællesskabende

Særlige kriterier for 2021:
Musik & Ungdom ønsker at hylde unge, der har gjort noget særligt for at holde gejsten oppe under corona-krisen eller har lavet et eller flere super fede virtuelle projekter.

Juryen udgøres af Musik & Ungdoms bestyrelse.

Præmien er et diplom med begrundelse samt et gavekort på 1.000 kr. til Ticketmaster.

Send indstillingen til: Christina@musik-ungdom.dk (Senest 1. maj 2021)