Kom med til vores fødselsdag
- vi fylder 60 år!

???

———

Musik & Ungdom fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres. Så kom med til jubilæumskoncerten SAMMEN I MUSIKKEN - NYE VENNER, NYE MULIGHEDER.

Psst! Det er helt gratis. 

Tid & sted: fredag d. 4. november, kl. 16-19, DGI-Byen (Forsamlingshus-salen), Tietgensgade 65, 1704 København V. 

Find vej HER.

Sammen om musikken i 60 år!
Musik & Ungdom er en organisation, som hvert år præsenterer en række større musikprojekter, som involverer musikskoleelever i hele landet. Derfor skal vores jubilæum selvfølgelig også fejres med en masse skøn musik, så endnu flere børn og unge får mulighed for at opleve, hvad musikken kan, når man er sammen om den!

Arrangementet er helt gratis og indeholder:

  • En superfed BOOOM!-workshop med Rune Thorsteinsson, hvor alle kan være med.

  • Optrædener med musikskoleorkestrene HOPE fra Høje Taastrup, Presto fra Region Sjælland og Knock ‘n Woods fra Gladsaxe.

  • En svedig M&U rap-battle, hvor to rappere battler mod hinanden, med ord og input fra publikum. 

Tilmelding
Vi skal selvfølgelig have fødselsdagskage og sodavand, og som en lille fødselsdagsgave er der M&U-goodiebags til alle deltagere.

Vi kan næsten ikke vente! 

Tilmelding med et cirka deltagerantal bedes ske senest fredag d. 21.10 2016 til Mette Dahl Trudslev: mette@musik-ungdom.dk